Talk:Da:Vejnavne og OSAK

From OpenStreetMap Wiki
Jump to navigation Jump to search

Ret addr:street på adresse-nodes så vejnavn og addr:street stemmer overens. Det er i min opfattelse det rigtigste - at forsøge at gemme forskellige vejnavne - dels et "rigtigt" og dels et "forkert", for at få de forkerte navne til at matche mellem vej og adresse-node virker omsonst. Ideelt set laves en oversættelse fra "forkert" til "rigtigt" navn ved importen fra OSAK - og berørte adressenoder skal selvfølgelig så reimporteres - Dette kræver naturligvis en indsats i forhold til OSAK-import værktøjerne. Spørgsmålet er: Er dette realistisk og har de pågældende personer tid/overskud til at lave disse ændringer ? --Duejensen 11:13, 14 March 2011 (UTC)


Der har efterfølgende en del snak på talk-dk om at sætte et tag på adressenoderne med de "forkerte" adresser, og så rette addr:street til de "rigtige" navne.

Som alternativ til den manuelle process med at sætte addr:OSAK_name="forkert navn" og addr:street="rigtigt navn", har der været foreslået at sætte et tag på vejene - og så lade en Bot korrigere adressenoderne. Dette vil selvfølgelig forudsætte at der faktisk er veje der matcher adressenoderne - inden for en "passende" afstand. --Duejensen 16:40, 14 March 2011 (UTC)


Jeg vil være imod at begynde at rette alle adresse-nodes. I mine øjne er diskussionen helt omvendt. Vi har nodes, hvis data vi eventuelt kan bruge til at hjælpe med kvalitets-sikringen. Men nu virker det som om, der bør rettes i nodes for at tilgodese kvalitets-værktøjet frem for kortets kvalitet. Jeg tror ikke, jeg selv ville orke at rette nodes til, til det formål (men andre skal naturligvis være velkomne). Min største bekymring er samtidigt, om det gør efterfølgende opdateringer mere besværlige, hvis vi har rettet i adressenodes.

Der er derudover en del eksempler, hvor vejnavne skifter navn eller bliver justeret løbende, hvilket også kan besværliggøres, hvis addr:street er ændret.

Hvis det er af hensyn til validatoren, så foretrækker jeg, at man tilføjer alt_name eller name:OSAK på vejnavnet. Det er trods alt vejene (og ikke adressepunkterne), som kan have en afskiltning, som divergerer fra de offentlige adresse-data (mens husnumre kun er skiltet med et nummer)

Helt basalt er spørgsmålet også, hvad der er det "rigtige" navn. Det officielle navn er som sådan det administrativt korrekte, men vejskilte kan stadigvæk være forskellige. Nogle veje har for den sags skyld forskellige navne i starten og slutningen af vejen. -- Findvej 12:50, 17 March 2011 (UTC)


Der har vel aldrig været lagt op til at skulle rette alle adressenoder, vel kun de der klart er forkerte.

Jeg ser gerne vi finder en metode, så man (som mere eller mindre lokalkendt) kan markere at kvalitetskontrollen skal se bort fra en adressenode - om det så skyldes at man mener vejens navn er forkert, koordinaterne på adressenoden er forkert, eller noget tredie ?. Er klar over at vi ikke kommer til at have 100 % korrekte data, men hvis bare man kan angive at man har taget stilling til uoverensstemmelserne mener at adressenoderne er fejlbehæftigede. Er godt klar over at denne debat er oprettet med henblik på divergerende vejnavne - vejnavne er efter min opfattelse kun en del af problematikken. --Duejensen 14:02, 17 March 2011 (UTC)


Jeg ville ikke bryde mig om at skulle til at rette i automatisk importerede adressenoder. Den slags bør efter min mening udelukkende rettes ved henvendelse den oprindelige kilde, dvs de instanser/myndigheder som er ansvarlige for at de fejlbehæftede vejnavne er i den database, som addressenoderne er importeret fra. Alt andet forekommer mig bare at føre til alt for mange fejlmuligheder. Jeg stemmer hermed for at 'name' kommer til at indeholde det fulde/korrekte/uforkortede vejnavn og at vi indfører 'name_osak' til brug i de tilfælde hvor vejnavnet i adressenoderne herefter ikke stemmer med 'name'. Dette forekommer mig at være det mest korrekte samtidig med at fejlmuligheder/arbejdsmængde holdes på et minimum. --Hjart 09:56, 21 March 2011 (UTC)


Hvorfor ikke OSAK_streetname istedet for OSAK_name? --SteenSigaard 20:00, 23 March 2011 (UTC)