Da:Upload
Upload af GPS-spor bruges til at understøtte redigering af OSM og betyder, at du uploader dit eget GPS-spor (indsamlet ved at bruge din egen GPS-enhed) til OSM-serveren. Upload af GPS-spor er en anderledes proces end at redigere kortet (se nedenfor for mere information om forskellen) og er også forskellig fra masseimport.
- Nogle GPS-enheder/software giver dig mulighed for at uploade dine optagede spor direkte til OpenStreetMap. Dette gælder hovedsageligt for smartphone-apps.
- For alle andre GPS-enheder er www.OSM.org online upload-værktøjet den nemmeste måde at tilføje dine spor til OpenStreetMap.
I stedet for at uploade er der også en anden mulighed for at bruge dine GPS-spor kun til din egen redigering: Alle vores primære editor-applikationer understøtter visning af GPX-filer fra dit lokale lager uden at upload dem.
Sådan uploader du et GPS-spor
|
Fejlfinding
Jeg har uploadet et GPS-spor, men der er ikke sket noget på kortet.
Når du uploader en GPX-fil, trækkes punkterne ud og indsættes i databasen. Vi opretter dog ikke automatisk gader, stier eller andre kortobjekter baseret på dine uploadede filer. For at tilføje kortobjekter kan du (eller en anden) bruge en editor til at tegne ved at bruge GPS-sporene som en guide ved at se dem som et baggrundslag. (For mere information se: Q:Why aren't my GPS traces shown on the maps? eller Q:How are uploaded traces (GPX files) from my GPS device used in the OpenStreetMap editing process?)
Hvordan kan jeg se mine uploadede spor?
Når din GPX-fil er blevet uploadet til databasen, vil du kunne:
- Se dit spor på fanen GPS-spor på webstedet
- Redigere kortet ved at bruge dit spor som baggrund (tryk rediger ved siden af ethvert spor)
- Se dokumentationen for den OSM-editoren du bruger, for oplysninger om brug af GPS-spor. Nogle enkelte tips:
- Se dine spor blandt alle de andre, mens du redigerer et område
- I iD vil det snart blive integreret i GPS-laget, som kan aktiveres i overlejrings-indstillingerne.
- I Potlatch 2 slå 'GPS' til eller fra (ved at bruge knappen, eller trykke 'g')
- I JOSM skal du vælge "Rå GPS-data" under "Datakilder og -typer" i download-dialogvinduet.
- Se dine spor blandt alle de andre, mens du redigerer et område
- Brug API til at hente dit spor blandt andre inden for en given afgrænsningsboks
Bemærk: Du skal uploade dit GPX-spor som et offentligt spor for at kunne se det direkte i iD-editoren. Ellers skal du downloade det og markere afkrydsningsfeltet "Lokal GPX-fil" i afsnittet Kortdata.
Hvad er GPX-fil-tags?
- Bemærk: Tagging af spor er helt adskilt fra tagging af selve OSM-data. Ja, vi bruger forvirrende navne på openstreetmap.org!
Når du uploader GPX-filer, er tags en enkel måde at beskrive dine GPS-spor på. De gør det muligt at finde din GPX-fil med et enkelt ord og giver dig mulighed for at gruppere spor sammen med andre lignende spor. For eksempel er alle spor med tagget 'Melbourne' anført på www.openstreetmap.org/traces/tag/Melbourne. Bemærk, at tags er følsomme over for store og små bogstaver - så Melbourne og melbourne kan give forskellige resultater.
Hver fil kan have mange tags, og du kan indtaste så mange, du vil, med kommaer (",") mellem dem. Normalt er tags navnene på lande, byer og andre steder, som dit spor vedrører.
Mit uploadede spor har "AFVENTENDE" ved siden af sig. Hvorfor?
Sporet afventer behandling og at blive lagt ind i GPS-spordatabasen. Det tager normalt mindre end 15 minutter. På travle tidspunkter (især i weekenden) kan der godt være ventetid, før dit spor bliver tilføjet til databasen. Du behøver dog ikke at vente på dette for at begynde at kortlægge:
- Hvis du bruger iD, skal du bare trække og slippe GPX-filen i redigeringsområdet.
- Hvis du bruger Potlatch, skal du finde linket 'Rediger' til højre for dit spor (i listen over GPS-spor) og klikke på det - ikke den sædvanlige fane Rediger øverst.
- Hvis du bruger JOSM eller en anden offline-editor, skal du bare indlæse sporet fra din harddisk.
Hvorfor får jeg dårligt signal / spor i bycentre / nær store metalbygninger?
For at en GPS kan fungere og opnå en vis nøjagtighed, skal den modtage mindst fire satellitsignaler. I bycentre er der ofte mange høje bygninger, som kan blokere disse signaler og forhindre GPS'en i at finde ud af, hvor den er. Der kan også være såkaldte multi-path effekter fra det materiale, der udgør bygningerne omkring dig, hvorved signalerne preller af på dem, så modtageren faktisk tror, at den befinder sig et sted i bygningerne omkring dig. En anden faktor, der kan påvirke dette, er antallet og positionen af satellitter, der kan ses på logningstidspunktet; at prøve ruten på en anden dag eller et andet tidspunkt på dagen kan give bedre resultater.
Se også: Nøjagtighed af GPS-data.
Applikationer, der understøtter direkte upload af GPS-spor
Softwareudviklere kan være interesserede i dokumentationen for GPX upload API.
Følgende applikationer understøtter direkte upload til OpenStreetMap:
- Android
- GPS Logger for Android er en Android-applikation.
- OSMtracker (Android) vil indsamle, logge og uploade GPS-data som GPX-spor.
- OruxMaps er en Android-applikation.
- Locus Map er en Android-mobilapplikation.
- OsmAnd er en alt-i-en-app med sporing og direkte upload. Open source-app.
- SuperCycle - Bike Computer Optag og kortlæg cykelture, direkte upload af GPS-spor.
- OSMGpxUploader (forældet?) Upload GPX-spor direkte eller fra andre Android-apps som Google My tracks eller OI File Manager, AndExplorer osv.
- Vespucci, OSM-editoren til Android har en indbygget funktion til optagelse og upload af spor.
- StreetComplete giver dig mulighed for at optage og uploade spor og inkludere en note og fotos.
- Israel Hiking Map giver dig mulighed for at optage og uploade spor og inkludere interessepunkter med navn, beskrivelse og et foto.
- iOS
- Go Map!! er en fuldt udstyret iOS- og macOS-app.
- SuperCycle - Bike Computer Optag og kortlæg cykelture, direkte upload af GPS-spor.
- Israel Hiking Map giver dig mulighed for at optage og uploade spor og inkludere interessepunkter med navn, beskrivelse og et foto.
- Desktop
- JOSM er java-editoren til Openstreetmap. Til upload af GPS-spor er DirectUpload plugin nødvendig. Du kan være nødt til at prøve at skifte fra Basic Authentication til OAuth (i hvert fald på Linux) for at få det til at virke.
- Viking er en desktop-baseret GPS-dataeditor og -analysator.
|